Road trip down the East Coast!

Jeg skrev egentligt det her indlæg for 2 uger siden, men jeg har været for doven til at få lagt billeder ind, men her kommer det så…

Så er vi vendt tilbage til Brisbane efter en helt fantastisk ferie ned langs Øst kysten af Australien, hvilket bliver emnet for dette indlæg. Vi var 10 personer der rejste sammen, 7 fra huset og 3 andre udvekslingsstudenter, som vi har mødt i løbet af semesteret. Rejsen startede med at vi fløj fra Brisbane til Cairns tirsdag aften, hvor vi selvfølgelig startede turen ud med en øl. Vi havde på forhånd booket, at vi skulle ud og riverrafte hele onsdagen.

Untitled
Untitled

Riverrafting
Vi blev hentet fra vores hostel klokken halv 7 om morgenen og blev transporteret til Tully River, hvor vi skulle rafte. Vi havde valgt at tage Extreme Rafting – for ja hvorfor ikke. Vi fik hurtigt vores udstyr på, og efter et par få instruktioner og øvelser var vi klar. Instruktøren sørgede for, at vi fik det ”extreme” vi havde betalt for, hvilket betød, at vi flere gange røg ud af båden. Under raftingen stoppede vi 3 gange for at hoppe ud fra nogle klipper.
Untitled

Om aftenen fejrede vi, at vi stadig var i live ved at spise lækker seafood på en lille båd i havnen i Cairns.

Untitled
Untitled

Great Barrier Reef – tjek!
De efterfølgende dage sejlede vi ud til en ø kaldet Fitzroy Island, hvor vi brugte det meste af dagen på at snorkle rundt og sole os på stranden. Vi havde også en hel dag ude på Great Barrier Reef, hvor vi både fik dykket og snorklet med hajer, stingrays og kæmpe fisk. Great Barrier Reef levede helt klar op til mine forventninger!

Untitled
Untitled

Magnetic Island med koalaer og wallabies
Efter et par dages afslapning fik vi vores 2 lejede biler, og kursen blev sat mod syd. Det første stop var Magnetic Island, hvor vi både fik spottet koalaer og kælet med rock wallabies.

Untitled
Untitled

3 dages bådtur ved Whitsundays
Den her bådtur var helt klart et af feriens højdepunkter. Det viste sig, at vi var kommet på en party-båd (ikke at jeg klager). Den første øl blev indtaget kl. 4 om eftermiddagen gennem en svømmefod. Så var festen i gang.

Untitled
Untitled

Da solen gik ned, kom der en flok delfiner og svømmede helt op ved siden af båden, hvilket var ret vildt! Dagen efter stod på en tur på bananbåden, hvilket kurerede de værste tømmermænd. Herefter var der tid til lidt snorkling, inden vi satte kursen mod Whitsundays. Jeg havde godt hørt at det skulle være virkeligt smukt, men det overgik alle mine forventninger!

Untitled
IMG_20170928_074501

Roadtrip hjem og surfing
Efter bådturen havde vi 3 dages road trip hjem til Brisbane, hvor vi blandt andet stoppede i 1770 – verdens eneste by, der er navngivet et nummer. Her brugte vi dagen på at surfe.

Untitled
Untitled

Efter vi er kommet hjem har jeg været en smuttur til Byron Bay for at surfe lidt, og så har vi været på camping 3 dage i regnvejr. Vi havde dog en rigtigt sjov tur tiltrods for regnen. Ps. jeg studerer også lidt.

Untitled
Untitled

Jeg er jo i Australien, så jeg slutter lige af med et billede af en kænguru, som jeg så på Stradbroke Island før springbreak.
Untitled

facebook-profile-picture

Mit navn er Kamilla Bendixen. Jeg er 21 år gammel og jeg læser til civilingeniør i Kemi og Bioteknologi. Jeg har netop afsluttet mit 4. semester, og det 5. semester skal jeg tage på Queensland University of Technology (QUT) i Brisbane, Australien.

Skriv kommentar