En ny duo får sin begyndelse i Bergen

Mit navn er Benedicte, og jeg har valg Bergen som vært for mit udlandssemester. For hver gang jeg det sidste halve år har fortalt om destinationen, var første kommentar fra folk altid; ”er det ikke der det regner meget?”. Det er nok også en af de ting, Bergen er mest kendt for sine +200 regn dage i gennemsnit om året.

I den tid jeg har været, har jeg dog også fundet en del andre ting Bergen kan byde på. Når jeg kommer til en ny by, er det oftest de samme steder, jeg søger hen. Et par museer, et bibliotek og steder hvor de lokale får mad og drikke. Der findes mange forskellige typer af museer. Så det vil storset altid være muligt at finde et, der passer til ens personlige præferencer af viden. De er med til at fortælle historier om byen man befinder sig i, da udstillingerne, permente eller ej, ofte er baseret på noget der relatere sig til byen. For mig skal der dog ofte mere end et til, og det omfatter oftest moderne eller nutidskunst, naturhistorisk og et der er lidt sært.

Indtil videre er det blevet til Bergen Kunsthall og Edvard Grieg Museum. Regnvejr og museer er en klassisk kombination, og Bergen har en del.

Fil_000(3)
Fil_002 
Fil_000(2)

 

Et bibliotek kan være med til at give en lille tiltrængt pause til trætte fødder på opdagelse. At gå indenfor kan give et indtryk af typer, der bor i byen. På Bergens hovedbibliotek er der folk i alle aldre og det kan være svært at finde en plads, selv på caféen ”Amalies Hage” (Amalies have), som befinder sig bag børnebøger i stueetagen. Et sted der kan anbefales, hvilket man også kan høre det er blevet, på de mange sprog der bliver snakket ved bordene. Det er et samlingspunkt eller et sted for en hurtig kop kaffe, der dufter af bøgerne på de højde hylder.

Fil_000
Fil_000(4)

 

At gå ind i et lokalt supermarked kan jeg altid få det sjovt med. Det fortæller meget om de mennesker der bor omkring. Det der står på en supermarkedshylde er bestemt af, de mennesker der handler der. Det giver i bund og grund sig selv. Jeg er dog blevet lidt skadet af mit studie, og har det med at gå rundt og få en fornemmelse for, hvad der bliver prioriteret på hylderne. Man kan som regel for en god fornemmelse af de lokale ud fra, hvad de vælger at spise.

Hertil er nordmænd dog også glade for kaffe. Et sted jeg allerede har befundet mig et par gange er BKB – Bergen kaffebrenneri. En kæde med et par forskellige caféer i byen. Jeg har været så heldig, at en af deres steder, er det første kaffested ind mod centrum, fra hvor jeg bor. Det kunne også ende med at blive farligt for min pung. Om søndagen på caféen nær mig er der bagagerumsmarkedet, og stedet bliver et af flere samlingspunkter for dette område. Caféens stemning lægger både op til at få taget fat på noget selvstudie, som der er mere af her, eller at få en kop kaffe efter at have været på fjeldet. Det er hvad søndage hovedsageligt er reserveret til for nordmænd. Jeg har vovet mig af sted et par gange, og som dansker oplever man virkelig en anden slags natur. Man skal dog være forberedt på at, folkene her i byen er godt kendt med fjeldet, så de løber op og ned uanset alder. Det er ikke ualmindeligt at blive overhalet af børn eller det grå guld.

Fil_000(5)
Fil_002(1)

I den tid jeg har været her indtil nu, har det været for Bergen usædvanligt godt vejr. De fleste lokale lover mig dog, at når efteråret kommer, skal den nok have regn med. Og i dag bekræfter vejret dog deres ord. Jeg holder af efteråret og har ikke meget imod regn. Det er dog ikke til at sige endnu, om det vil ændre sig for mig, men jeg tror hvert fald at mit ophold her, vil ruste mig fremad, når det kommer til regn. Jeg har fået købt mig en regnjakke, da  det et must i denne by. Hertil kan jeg dog bekræfte, at man vil få brug for praktiske sko, ikke kun “fornuftige” sko, som den jeg købte før afrejse.

Fil_002(2)

facebook-profile-picture

Mit navn er Benedicte, og jeg studerer Integreret Design. Bergen i Norge er stedet for mit udlandssemester. I den tid jeg er her, vil jeg studere innovation og 3D-modelling på Western Norway University of Applied Science.

Skriv kommentar