Møgvejr, Mozart og meget mere

Sker det her virkelig? Er det for sent at vende om? Er jeg ved at fortryde mit valg? Det hele virker surrealistisk og uvirkeligt. Mange tanker går i gennem mit hoved, men disse tre spørgsmål bryder overfladen gang på gang. Med ordene, ”det bliver spændende” og ”du får lært rigtig mange gode ting”, som er blevet sagt til mig mange gange efterhånden, må jeg overbevise mig selv om, at det kommende semester i Østrig bliver godt for mig.

I dag hører man mange historier om, hvor fantastisk og oplevelsesrigt det er at rejse væk hjemme fra – at møde nye mennesker, at genopfinde sig selv og etablere kontakter på tværs at jordens syv kontinentplader. Jeg synes, det er synd at igen tør at skrive om tvivlen, besværet og de mange gange man siger farvel til de mennesker som står en tættest. Derfor vil mit første indlæg her blive en anelse bittert – dog med en god slutning.

Ugen optil afgang var ekstremt hård og ledte til søvnløse nætter, alt indtil da havde været nemt. Studenter Service på SDU har været meget hjælpsomme og alt er gået som en leg. Jeg er meget tæt med min familie og at sige farvel til dem over flere omgange har derfor været hårdt – det har været svært at holde tårerne inde.

Når man siger at man skal ud og rejse, begynder folk at spørge indtil forventninger. Her blev det tricky for mig at svare, for hvad forventer man, når man tager afsted i seks måneder? Personligt har jeg malet et billede i mit hoved af en perfekt tur – igen problemer, igen udfordringer, udelukkende massere solskin og sjov! Når man tager afsted med en sådan opfattelse af turen, er det også svært ikke at blive skuffet i løbet af den første dag – eller hvad?

Da vi (Amalie, Kirsten og jeg) ankommer i Salzburg Lufthavn er det tåget, og bjergtoppene forsvinder op i disen. Det er smukt. Vi får hurtigt en taxa og kommer problemfrit til Yoho Hostel Salzburg, hvor vi skal sove den første nat. Vi kan ikke komme hurtigt ud af starthullerne og bevæger os med det samme ud på opdagelse af Salzburg centrum. Her bliver vi hurtigt mødt af flotte bygninger beklædt med skulpturelle indgraveringer.  Når man besøger storbyer i dag mødes man oftest med høje skyskrabere i glas og stål. I Salzburg har man valgt at bevare den gamle bydel, som den var for flere hundrede år siden, hvilket er en fryd for øjet når man slentre gennem gågaden, hvor blandt andet alle butikker skal tilpasse deres skilt til bestemte retningslinjer – og McDonald’s er ingen undtagelse.

McDonalds skilt, Salzburg

Som timerne skrider frem bliver dagen mere grå og det begynder at regne. Det er svært ikke at blive skuffet (tidligere samme uge havde vejrprognosen vist 28 grader med en himmel beklædt uden skyer), og det skal vise sig at når det regner i Salzburg, regner det længe!

Nu sidder jeg på mit værelse, 4 dage efter ankomst, en IKEA-tur og et om rokeret værelse senere. Det regner stadig. Det føles som en ferie, og tanken om at skulle bo her de næste 6 måneder er langt fra feset ind, men jeg er nu helt sikker på, at jeg bliver glad for at være her, og jeg glæder mig til at møde alle de nye indkomne studerende og sammensætte mit skema i løbet af introdagene d. 5.-8. September.

Puch/Urstien

facebook-profile-picture

Mit navn er Rikke Rousing Nielsen. Jeg er 20 år og studerer Integreret Design på Syddansk Universitet. Det kommende semester vil jeg være udvekslingsstuderende i Salzburg på Salzburg University of Applied Sciences.

Skriv kommentar