Amalie Philipps

Et semester i udlandet

Mit navn er Amalie Philipps og jeg er 23 år gammel. Jeg er bosat i Odense med min kæreste Frederick. Til dagligt læser jeg på Syddansk Universitet, hvor jeg studerer til Diplomingeniør I integreret Design. Som Integreret Designer beskæftiger man sig med alle faser i produktudvikling, helt fra et bestemt brugerbehov eller en idé til selve produktionen samt markedsføringen af det endelige produkt.

På min profil vil du kunne læse om mit udlandssemester i Salzburg, Østrig. Her skal jeg studere på Fachhochschule, Salzburg, og beskæftige mig med både tekniske og kreative fag, samt deltage i forskellige projekter med fokus på møbeldesign.

Udover det faglige vil du selvfølgelig også kunne læse om mine generelle oplevelser og rejse.

Hvorfor udlandsophold?

Jeg har et brændende ønske om at beskæftige mig med møbeldesign- og udvikling, med specielt fokus på træ som konstruktionsmateriale. Syddansk universitet tilbyder ikke kurser som disse, og derfor har jeg valgt at finde dem andetsteds. Udover det faglige aspekt, Håber jeg da også på at få en oplevelse for livet, som jeg er overbevist om kun kan være lærende og noget jeg ikke vil komme til at fortryde.

Hvorfor valgte jeg Fachhochschule, Salzburg?

Inden valget om at tage på udveksling eller ej, måtte jeg finde frem til grunden for at jeg skulle tage af sted. Jeg nåede frem til at det vigtigste for mig var at jeg kunne få fag omhandlende møbeldesign og trækonstruktion. Disse kurser tilbød Fachhochschule, hvorfor det også var det eneste universitet jeg søgte.

De tre vigtigste ting i min kuffert:

Min bamse:
Det er lidt pinligt, men den bamse har jeg altså haft siden jeg blev født og den har fulgt mig alle steder, så selvfølgelig skal den også med nu! (Jeg tør ikke engang komme den i kufferten hvis nu jeg skulle miste den, så den kommer i håndbagagen)

Mit kamera:
En guide fortalte mig engang at man skal huske ikke at se hele sin rejse gennem en kameralinse, og det har jeg faktisk taget rimelig meget til mig. Dog er jeg stadig en person der elsker at tage billeder, Og da Salzburg er så smukt, så skal jeg selvfølgelig bruge min fritid på det!

Min telefon:
Ikke fordi at jeg skal bruge den til at opdaterer mig på folks Facebookfeed eller Instagram, men fordi at det er vigtigt for mig at kunne komme i kontakt med min familie, venner og kæreste. Det er ikke en hemmelighed at man kommer til at savne dem derhjemme helt vildt! Så det bliver altså den 3. vigtigste ting. Derudover er jeg elendig til tysk og til at finde vej, så at have et hjælpemiddel ved hånden, er da vist ikke nogen dum idé.

Hvorfor valgte jeg at læse til ingeniør?

Som skrevet tidligere har jeg altid gerne ville beskæftige mig med møbeldesign. Dog har jeg også altid været interesseret i de naturfaglige fag, og jeg ville derfor være ked af at skulle opgive dem fuldstændig, for at gå ’’designervejen’’. Diplomingeniør I Integreret Design kombinerer disse to fagområder og passede derfor perfekt til mine interesser og ønsker. Derudover er det kun fedt at alle de produkter vi udvikler er baseret på reelle brugeres behov.