Gwanaksan, Nordkorea og traditionelle koreanske segl

Seoul, en hovedstad i bjergene

View from halfway up gwanak-san

Seoul er en kæmpe by, med 25,6 millioner indbyggere og et areal der er 7 gange så stort som København inklusive forstæder. Seoul ligger smukt plantet med bjerge der omkranser byen og mindre tinder stikkende op som små og store parker spredt ud over byen. Det har den vidunderlige effekt at man aldrig er over 30 minutter væk fra en bjergvandring.

Kort over Seoul, de Lyssegrønneområder hvor der ikke er markeret bjerge er byen

Turen til Gwanaksan

Halvejs igennem vores sprogkursus valgte to af mine medstuderende og jeg at vi skulle bestige Gwanaksan. Gwanaksan som med sine 632m Seouls fjerde højeste top er en populær destination for de lokale. Mine to klatrekammerater til turen var Matthew og Stephen, begge amerikanere der har slået sig ned i Asien. Matthew som har boet i Seoul i 2 år og aktivt har vandret en del, agerede guide til toppen. Ruten som var 1/3 klatring og 2/3 vandring var normalt kun brugt af de lokale.

20170706_153256

Ruten til toppen, var i fugleflugt ikke mere end 2km men da den gik lige hen over en 400m høj tinde på vejen, endte den med at være ca. 5½ km, med fantastisk udsigt i hver eneste åbning mellem træerne. Turen derop tog et par timer og et par liter vand, da der var bagende 35 grader med 80% relativ luftfugtighed.

3/4 the way to the top gwanak-san

På toppen af Gwanaksan ligger der et militæranlæg med dusinvis af overvågningkameraer klistret over alt på bygningerne, samt skilte med fotografering forbudt. Militæranlæggets bemanding er ikke det eneste der bor på toppen, en mindre horde af katte kaldte det også for deres hjem. I baggrunden af billedet ses indgangen til basen.

20170706_163422

 

Buddhistiske templer og turen ned.

Efter at have snakket af med kattene gik turen ned af. Under 20 m længere nede af bjerget på den modsatte side af militærbasen lå der et buddhistisk tempel som vi gik ned for at besøge. Af respekt for dem der var i gang med at bede tog jeg ikke nogen billeder derfra men jeg fangede et af templets placering fra længere nede af bjerget. Templet som stadig bliver brugt aktivt, tager lidt over 1½ time at nå til fra byen via den etablerede rute, og har en helt fantastisk udsigt.

Buddhist Temple at Gwanak-san

Så kom regnen

Da det begyndte at regne valgte vi at tage den etablerede rute ned. Halvvejs nede nåede vi til et stort buddhistisk tempel, hvor vi til vores sultne mavers glæde fandt ud af at der var en spisesal hvor de bedende kunne købe sig til et måltid mad. Stephen, som talte bedst koreansk, spurgte om der stadigt var åbent da, spisesalen var tom.  Vi fik at vide at der var lukket men de havde nogle rester fra hvad der havde været serveret tidligere, og dem kunne vi få gratis. Menuen havde stået på bibimbab og der var rigeligt til os tre. Med fyldte maver efter et velsmagende måltid, og en tur forbi donations kassen som tak for gæstfriheden gik turen videre ned.

Da himlen lidt længere nede åbnede sig på vid gab, tog vi ly ved det tredje buddhistiske tempel på vejen ned. I den lange ventetid var der mulighed for at tage et billed af hvordan sådan et tempel ser ud indeni.

Buddhist temple
https://flic.kr/p/WwHFcZ
Efter ca. 20 minutter havde regnen stilnet af og vi fortsatte ned til bunden, hvor vi kunne tage metroen hjem. I Seoul vil man se at alle de populære bjergruter er forbundet med metro. Rundt om Seoul går Seoul trail, en i alt lidt over 200 km lang rute. Ruten er delt op i sektioner og hver sektioner starter og slutter med et metrostop, med under 15 km imellem dem.

Turen til den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea

Hver fredag har stået på udflugter med klassen, den første af dem gik til den demilitariserede zone (DMZ). Nord- og Sydkorea har officielt været i krig mere end 60 år men siden 1953 Har der været våbenhvile. Den demilitariserede zone er en ca. 250 km lang og 4 km bred militær fri zone mellem Nord- og Sydkorea. I zonen er alt militær forment adgang, men offentligheden kan med pas i hånden drage derind. I den demilitariserede zone er der flere beboelser, og der er visse fordele ved at bo derinde såsom ikke at skulle betale skat. I teorien er det også muligt at rejse frit fra Syd- til Nordkorea, men da hele området, med undtagelse af bebyggelsesområderne og et par enkelte meget smalle stier, er mineret krydser man ikke bare.

På turen besøgte vi et par forskellige steder, først besøgte vi en udkigspost på grænsen til den demilitariserede zone. Her kunne man få et godt kig ud over zonen og blandt andet se ind over den Nordkoreanske grænse. Vha. kikkerterne kunne man også se et kæmpe Nordkoreansk flag, og høre lyden af Nordkoreansk Propaganda. Det nordkoreanske flag der kan ses er lidt over 5 km væk. Flaget alene vejer ca. 270 kg og hænger på toppen af en 160 m høj “flagstang”. Propagandaen der kan høres bliver via nogle kæmpe højtalere sendt ind over Sydkoreas grænser. Sydkorea er ikke for fine til at gøre det samme når Nordkorea holder pause. Man føller lidt at det er en børnhavekonflikt om hvem der kastede sand først, bare med missiler og riffler. De fleste steder man kommer hen ser man udtagelser og erklæringer om at slutte konflikkten. Når man ankommer til udkigsstedet bliver man mødt med ordene “END OF SEPARATION, BEGINNING OF UNIFICATION” Slogannet for DMZ. Deres handlinger fortæller dog en anden historie.

20170630_124225

Et mindested

Herefter blev vi kørt hen til et mindested inde i den Demilitariserede zone, hvor fotografering var strengt forbudt. Her kunne vi se en del af en den bro som tidligere var eneste overgang til Nordkorea. På broen blev fanger givet muligheden for at krydse til den anden siden mod at de aldrig kunne komme tilbage. Broen blev derfor kaldt “Bridge of no return”, senere blev broen lukket og erstattet med en ny og større. Den nye bro blev opført som en del af Unification Highway, som er en nærmest lukket to sporet motorvej mellem Nord og Syd. Stedet husede også et meget gennemhullet tog der havde gået fra Nord- til Sydkorea med nødrationer under krigen. Stedet er hvor mange koreanere tager hen for at mindes dem der er gået til i konflikten.

Efter endnu en bustur befandt vi os ved et museum inde midt i den demilitariserede zone. Museet er bygget op omkring den Sydkoreanske indgang til invasions tunnel 3.  Nordkoreanerne gravede tilbage i 60’erne og 70’erne en række tunneller med planer om at invadere Seoul igennem samme. Tunnelerne blev opdaget på baggrund af en Nordkoreansk desertør, og opkaldt efter rækkefølgen de blev opdaget i.

Tunnel 3 blev opdaget da en eksplosion fra tunnelen blev opfanget fra Sydkoreansk side. Tunnelen gik næsten 500 meter ind på Sydkoreansk territorium, og var designet til at flytte 30.000 let bevæbnede soldater i timen. De 4 tunneller der til dato er opdaget, var designet til at flytte over 60.000 mand ind mindre end 100 km fra Seoul. Man regner med at der er over 20 uopdagede tunneller endnu, og minder en om hvor skrøbelig freden er. På pladsen foran indgangen til Tunnel 3 står en skulptur som minde om det håb der stadig er for at Nord- og Sydkorea en dag igen kan forenes.

20170630_131550

Spøgelsesstationen Dorasan, og den transkoreanske jernbane.

Vi sluttede turen af med at besøge, Dorasan Internationale jernbanestation. Dorasan blev færdiggjort i 2007 og det var genoptagelsen af en rute der tidligere gik til Nordkoreas hovedstad. Planen var at 1 godstog om ugen skulle fragte vare ind og ud af Nordkorea, det holdt 1 år. Siden 2008 har den internationale del af stationen stået i standby. Alt er tændt og klart med moderne security og paskontrol. Bemandet men aflukket står stationen stort set tom, med den største aktivt værende omkring souvenirshoppen i hjørnet. Tomme terminaler og enorme afhegnede overvågede godsområder, står som et symbol på hvor langt der er igen før handel kan genoptages.

20170630_144029

 

Koreanske signatur segl

Vores andensidste tur gik til National museum of Korea hvor vi alle skulle lave personlige segl. I Korea som mange andre steder i Asien bruger man stadig segl til at underskrive officielle papirer og dokumenter. De fleste steder kan man i dag også bruge underskrifter men visse officielle dokumenter kræver stadig brug af Segl. Koreanske segl læses top til bund højre til venstre. Et koreansk segl indeholder fire stavelser startende med efternavn og fornavn. Fornavne er på en eller to stavelser og efternavne på en stavelse. Den resterende plads på segle fyldes ud med det antal stavelser af ordet segl der er plads til startende bagfra. Mit navn er på koreansk Ma-I-Kel (마이클), på mit segl er der altså kun den sidste stavelse af ordet segl der optræder på mit segl.

Til at lave seglene bruges en saltsten der i den ene ende er slebet plan. Stenen kan så enten holdes i hånden eller i den dertil designede skruetvinge, og ridses med den modsatte hånd. Der er to måder, enten ridses alt andet end seglet væk, eller også ridses kun seglet væk. Hele opgaven  besværliggøres lidt af det jo selvfølgelig skal ridses spejlvendt for at trykket ikke bliver spejlvendt.

20170714_101046

Efter en god time havde vi alle lavet et personligt segl. De fleste med deres eget personlige touch som bestemt ikke må være på et officielt segl. Christi fra vores hold lavede et meget traditionelt segl.

20170714_110536
Selv hvis man havde et af de tynde segl, er det stadigt besværligt stort at have med sig overalt hvilket mange koreanere stadig har i dag. Seglene var traditionelt af ædelmetaller når de tilhørte royale og af sten hvis man tilhørte mellemklassen. Oplevelsen var super fed og det tilhørende museum er bestemt et besøg værd.

Emnet for næste blogindlæg ligger ikke helt fast endnu, men det kommer om mindre end en uge
facebook-profile-picture

Mit navn er Michael Jeg er 23 år gammel, jeg kommer fra Odense og læser til Diplomingeniør i maskinteknik. Jeg er på udveksling i Seoul, Sydkorea

Skriv kommentar